søndag den 11. august 2013

En halv pelikan fra vest

Man kan sige meget om små byer, men her i Hald forstår de virkelig at byde nye gæster velkommen. Louise og Per, der står for det lille forsamlingshus, bød mig ved 19-tiden velkommen med kolde øl og en flot lagkage. Og en god én af slagsen, skulle jeg hilse og sige. Den er ihvertfald spist nu.

Næsten 34 kilometer blev det til I dag - I stiv sidevind og en søndagstrafik, der var alt andet end søndags-agtig. Ved 12-tiden forlod jeg Spørring Karrosserifabrik, hvor den søde familie bestående af ejeren Jakob, hans kone samt to piger, vinkede mig godt afsted. Små tre timer senere nåede jeg Randers bymidte. Der var byfest, hvilket jo ikke ligefrem gjorde trafikken lettere. Men en cappuccino og (endnu) en kage på den hyggelige Café Jens Otto højnede humøret.

Turen I dag bød desuden på spontant, hyggeligt besøg af både Torben og Freddy samt Svend og Britta - og så mødte jeg også et par venlige cyklister, der ville snakke og følges (se foto).


Nu vil jeg hoppe I seng, så jeg kan være udhvilet og klar til endnu en etape I morgen. Jeg krydser mine fingre I søvne for lunere vejr. Det var godt nok koldt at køre i dag.. Sov godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar